Det hemmelige BornholmBornholmere fortæller om den kolde krigaf Øjvind Kyrø
Bornholmerne var Den Kolde Krigs danske førstehåndsvidner. For dem var truslen fra Øst hverdag, når Østblokkens spionskibe lagde til i Rønne Havn forklædt som fiskekuttere.
Samtidig voksede modstandsånden på øen. Hvis russerne kom, forventede Bornholmerne ingen hjælp fra det øvrige Danmark – kloge af skade efter århundreders besættelse af svenskere, tyskere og senest russere. Denne gang ville de tage sagen i egen hånd. Lokalpressens chefredaktører indgik i et civilt beredskab og havde trykpresser stående klar på hemmelige steder. Luftfotos skulle godkendes af politimesteren, før de måtte bringes i avisen. Og i Handelsbanken på Torvet i Rønne deponerede Nationalbanken 100 millioner kroner i kælderen til brug i en krigssituation, hvis øen blev afskåret fra resten af kongeriget – og måtte klare sig selv.
I dag går historierne om det hemmelige Bornholm fra mund til mund blandt indbyggerne på øen. I denne bog introducerer forfatter og journalist Øjvind Kyrø den enestående og dramatiske historie om Bornholm under Den Kolde Krig for alle os andre.
Øjvind Kyrø (f. 1952) er journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har gennem35 år dækket krige og konflikter i adskillige lande. Blandt andet som Latinamerikakorrespondent for Weekendavisen og Berlingske Tidende samt som udenrigsredaktør på TV 2-Nyhederne. Siden 1993 har han arbejdet som freelancejournalist og især rapporteret fra Afrika og Latinamerika. I 2014 fik han Nairobi-prisen for sin dækning af ulandsforhold.
Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Det hemmelige Bornholm" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Flemming Østergaard 08-10-2017
Spændende ... litteratur for dem, som vil vide mere
Bornholms stemme
Øjvind Kyrøs spændende nye bog fortæller om de danskere, hvis hjem blev en frontlinje i ”Det Røde Hav” og geografisk havnede bag Jerntæppet. [Kort uddrag]
Bornholm, Bornholm ... Den sidste rest af det danske Østersø-imperium ligger så langt mod øst, at russerne mener, de har noget at skulle have sagt dér. De har åbenbart ret. Stadigvæk. [Kort uddrag]