Fiktion - litteratur og didaktik på læreruddannelsenaf Thomas Thurah
Fiktion - litteratur og didaktik på læreruddannelsen henvender sig til lærerstuderende i dansk og er skrevet med henblik på det modul, der under forskellige overskrifter på læreruddannelsesstederne beskæftiger sig med fiktionslitteratur. Også dansklærere i grundskolen kan hente inspiration og faglig opdatering i bogen.
Fokus i bogen er først og fremmest på skolens mellemtrins- og udskolingsklasserne.
Bogen dækker litteraturen som undervisningsfag bredt og giver i ti store kapitler en både praktisk og teoretisk indføring i:
- fiktion og fiktionslitteratur
- genrer og genrekoder
- litterære metoder
- tekstanalyse
- litteraturdidaktik og -pædagogik
- litteraturhistorie, klassikere og kanon
- børnelitteratur
- digital litteratur og intermedial litteraturdidaktik
- skrivepædagogik, bl.a. creative writing
- mundtlighed og litteratursamtale
Bogen trækker på nyere relevant forskning, særligt inden for litteraturdidaktikken. Hvert kapitel rummer desuden:
- teksteksempler fra både dansk og udenlandsk litteratur
- analyse- og refleksionsøvelser
- didaktisk inspiration i form af en lang række konkrete undervisningsforslag
- didaktiske øvelser med afsæt i de didaktiske tilgange, som bogen introducerer til
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Fiktion - litteratur og didaktik på læreruddannelsen' i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 112.591 andre anmeldelser af bøger.