Tidligere elskede Mathilde sit job som projektleder, men efter at hun modsagde sin chef til et møde, er hun blevet kørt ud på et sidespor og bliver ignoreret af alle sine kollegaer. Hun føler sig mere og mere usikker på alt, men da hun opdager, at hun er blevet rykket ned på kontorets pulterkammer, beslutter hun sig for, at noget må ændre sig.
Thibault er praktiserende læge og kører rundt til Paris’ ensomme og udsatte patienter. Han har aldrig fået kone og børn, men er dybt forelsket i Lila, der dog holder ham på afstand. Da han endelig får sagt, at de ikke længere kan ses, trækker hun blot på skuldrene. Mens han kører ud på sin daglige runde, overvejer han, om han vil være i stand fastholde sin beslutning.
Begge bevæger de sig gennem Paris med al dens larm, ensomhed og fortabte skæbner, men inden dagen er omme, vil deres veje krydses.
”Delphine de Vigan er en sensation.” – The Observer
Vi er stødt på 11 anmeldelser af bogen "Underjordiske timer" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Den franske stjerneforfatters roman ’Underjordiske timer’ handler om Mathilde, der er glad for sit kontorarbejde. Indtil hendes chef beslutter sig for at bedrive psykisk terror på hende. Det kommer der henrivende uhyggelig prosa ud af. [Kort uddrag]
Arbejdspladsen som den optimale arena for psykisk terror
»Underjordiske timer« af Delphine de Vigan er et billede på, hvor let det er at slippe afsted med at knække et menneske, så snart den sociale ramme er den virksomhed, du arbejder i. [Kort uddrag]
En fin og ligetil erstatning for en ferietur til den franske hovedstad
Under gaderne i Paris
Delphine de Vigan kender mange fra ”Alt må vige for natten”. Her portrætterede den franske forfatter sin psykisk syge mor, men i den nye roman, ”Underjordiske timer”, bevæger Vigan sig væk fra sin egen historie. I stedet dykker hun ned i den parisiske undergrund. [Kort uddrag]