Hvad er lykken? En afgørende del af at være menneske? Noget, vi bør jage? Bygge samfund på? Noget, vi har ret til? Ja, findes den overhovedet? Begrebet om lykke har en dyb virkningshistorie i filosofien og den menneskelige tænkning. Måden, vi har forholdt os til lykken på, har været afgørende for de samfund, vi som mennesker ville bygge – og de liv, vi ville leve. I ‘Kampen om lykke’ samler Svend Brinkmann og Alfred Bordado Sköld en række vigtige stemmer fra en palet af discipliner – psykologi, filosofi, teologi, bl.a. – for at aftegne anatomien af, hvad lykke er for noget. Men også for at se kritisk på, hvordan vi i dag opfatter lykken som et krav til livet og os selv, og måske kunne udpege veje til at lade lykken ind på en ny måde. Bogen er med sine filosofiske og teoretiske, men også livsaktuelle refleksioner henvendt til både den almene læser og fagpersonen.
Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Kampen om lykken" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Redigeringen af disse 340 sider kunne have været skarpere, men bogen er ”et overflødighedshorn af både tænksomme og bitre tekster” om lykke og sortsyn og sammenhængen mellem de to. [Kort referat]
I denne glimrende antologi undersøges lykken på kryds og tværs af Svend Brinkmann og en række andre bidragydere. En af bogens konklusioner er, at lykken ”næppe er noget i sig selv, men altid vævet ind i det menneskelige livs mange fænomener”. [Kort referat]