En novembernat i 1286 brød marsk Stig og hans medsammensvorne ind i en lade i Finderup og dolkede den sovende konge 56 gange. Sådan lyder fortællingen i hvert fald, men faktisk er både morder, mordvåben og motiv fortsat ukendte. Og det gør kongedrabet i det mørke Midtjylland til en af danmarkshistoriens mest celebre uløste kriminalgåder. Erik Klipping var den fjerde konge på blot 40 år, der blev dræbt på tronen. Hans blå blod var knap nok størknet, før viser og vås løb gennem landet, og lige siden har munke, digtere, historikere og sågar EF-kritikere fortolket mordet. Handlede det om ære og arv? En lidt for dameglad regent? Eller var Erik en magtliderlig tyran, der fortjente sin skæbne? Mysteriet fortsætter.
Tag med på detektivjagt, når historiker Thomas Heebøll-Holm fra SDU efterforsker det sidste kongemord.
Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Det sidste kongemord" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
67/100
BL
Glimrende anmeldelse fra Bøgernes labyrint
anmeldt 03-03-2023
Indsigtsfuld, velskrevet og letlæst
Anmeldelse: Det sidste kongemord af Thomas Heebøll-Holm
Hvad har Erik Klipping, John F. Kennedy og Olof Palme til fælles? Tre ting: de var alle statsledere, de blev alle myrdet, og i dag, hhv 737, 60 og 37 år senere, er mordene stadig uopklarede. [Kort uddrag]
Den 22. november 1286 blev Danmarkshistoriens sidste kongemord begået. Kong Erik Klipping blev myrdet i Finderup lade. Hvem der gjorde det, og hvad motivet var, har siden optaget utallige – først i samtiden siden i historikerkredse – uden at man har kunnet pege på konkrete gerningsmænd. Nu godt 737 år efter kommer historikeren Thomas Heebøll-Holm med endnu en gennemgang af dette mystiske og mytiske mord. [Kort uddrag]