Ansigtet af Jørgen I. Jensen

Spar op til

90 kr.

?/100
Endnu ingen anmeldelser

AnsigtetMusik og kristendomaf Jørgen I. Jensen

‘Ansigtet – musik og kristendom’ markerer Jørgen I. Jensens mangeårige virke som inspirerende kirke- og kulturhistoriker, teolog og musikskribent samt forfatter til et stort, originalt teologisk tværfagligt forfatterskab. Bogens 25 artikler og essays – tre nye – bevæger sig frit i krydsfeltet mellem kultur, historie, teologi, kirke og kunst – med treklangen teologi – kultur – musik som den røde tråd. Ånds- og kulturhistorie generøst formidlet med lærdom, musisk gehør, intellektuelt overskud og historisk overblik. 

Der findes næppe en mere vidende polyhistor i Danmark end Jørgen I. Jensen. Med udgangspunkt i sit fag, teologien, hvis mange discipliner han har stort indblik i, har hans nysgerrighed og forskerevne ført ham ind i et stort antal fagområder. Som højagtet kender af musikken, dens historie og krævende specialviden, har han udviklet en omfattende kulturanalyse. Munter fortælleglæde og en udbredt foredragsvirksomhed har i årtier været hans særpræg. Det er indlysende at opsamle bredden i dette forfatterskab i en bredspektret antologi. Jeg ved knapt nok, hvad jeg kunne anbefale varmere.

Erik A. Nielsen, prof. emer., dr. fil. og dr. theol. 
?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Ansigtet' i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 112.557 andre anmeldelser af bøger.