+ Læs mere
Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Bankstræde nr. 0" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Forsvar for litteraturen
Det er "en ganske opløftende bedrift" Einar Már Gudmonsson har begået med sit forsvar for litteraturen og kunsten som middel til at holde værdigheden i hævd trods den økonomiske deroute Island oplever i disse år. Selv om forfatteren i virkeligheden hellere ville beskæftige sig med digterens stofområde, naturen, kærligheden og livet, snarere end den politiske, økonomiske og materialistiske virkelighed, så er det lige netop dét, der gør bogen "overordentlig vellykket" som litteratur. [Kort referat]
Skjald og skallesmækker
Einar Már Guðmundssons retter igen sin vrede mod Islands finansfolk og politikere, som han også gjorde i Hvidbogen, men i denne essaysamling inddrager han kunsten og litteraturen som ’det menneskeliges modstandsbevægelse.’ Nogle af teksterne er lige vel flagrende og forudsætter mere lokalkendskab af læseren, end man kan forvente, men andre essays er helt magiske i deres perspektivrige indignation. [Kort referat]
Dannelse fra hjertets kultur
Lettere adspredt eftersøger Einar Már Gudmundsson i sin nye bog Islands 'tabte kulturelle kapital'. Bogens 25 essays kredser om bankerottens traume, og teksterne fungerer bedst i de passager, hvor Gudmundsson som en 'håbets ambassadør' griber til citater fra kolleger i for- og nutid for at minde sin læser og sig selv om den civilisation, der stadig er mulig efter grådighedens rasen. Andre steder er teksterne mindre vellykkede, fx når Gudmundsson trækker på post-kolonialistiske klichéer om Island som offer, eller når han usmageligt anfører, at Islands skæbne kan sammenlignes med Haitis. [Kort referat]