Juristen Nora Linde har problemer på hjemmefronten. Hendes mand har været hende utro, så hun har søgt tilflugt og slikker sine sår i familiens sommerhus på øen Sandhamn. Men snart afledes hendes tanker, da en arm fra et menneske findes nedgravet i skoven. Det viser sig, at armen tilhører en ung pige, der har været forsvundet i månedsvis. Sagen trækker tråde tilbage til fortiden, til en families grumme skæbne, nedarvet skyld og skam, og der viser sig helt nye sider af Sandhamns historie.
Uden skyld er tredje bog i serien om Nora Linde og kriminalinspektør Thomas Andreasson.
Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "Uden skyld" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Katinka Bruhn 17-12-2010
Fatale hændelser
”Skræmmende velfortalt” krimi fra skærgården om børnemishandling i fortiden og mord i nutiden. Som det sig hør og bør har politikvinde-hovedpersonen drønende ægteskabsproblemer, men den del af romanen er også medrivende fortalt. [Kort referat]