KNEBEL VIG, 2023: Efter et årelangt regnfald tager en lokal forfatter på bodega og finder en efterladt notesbog, som viser sig at tilhøre den sky, lokale havearbejder Viktor. I notesbogen beretter Viktor om sin dagligdag med ufaglært arbejde, om sin kæreste, tilflytteren og kunstneren Monika, deres datter, Alex, og forældreskabets veje og vildveje. Familien lever på et nedlagt landbrug, kører til og fra Brugsen, deltager i forældremøder, fodrer høns, elsker, hugger brænde og holder fri. Da en voldsom regn begynder at falde, viser Mols og Djursland sig ikke at være et idyllisk sted, men et grusomt sted med en iboende ødelæggende kraft, lurende et sted i istidslandskabet. På bodegaen beslutter forfatteren at beholde Viktors notesbog for at få hold på året, hvor det regnede og nærme sig den unge families skæbne.
Molbohistorier er en roman om det unge par på Djursland, om den langvarige regn, der får syner og nye organer til at vokse frem blandt de lokale. Det moderne landboliv sætter rammen, som snart sprænges af gamle løgne, en genskabt fortidssø og et grådigt østersopdræt. Det er en roman om rævefælder, poesi og et nyt væsen i landskabet. En folkhorror fuld af vold og hverdag, kærlighed og kunst.
Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Molbohistorier" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Nicklas Freisleben Lund 07-10-2023
En stærk og blivende læseoplevelse
Et årelangt regnvejr får livet og landskabet på Mols til at gå i opløsning
I Rasmus Theisens mørktdrilske roman er der ikke meget at grine af. Vandet forandrer ikke bare det fysiske landskab, fortællingens hovedpersonen får også blotlagt de traumer, han ellers har forsøgt at begrave. [Kort uddrag]
’Molbohistorier’ er mere end bare en spekulativ udkantsrealistisk sammenbrudsroman. Lige så ufokuseret romanen er i sin komposition, lige så boblende og legende er den i sine sætninger og scener. [Kort uddrag]