Alle har fra tid til anden brug for at skabe sig et overblik over deres privatøkonomi for at kunne lægge husholdningsbudget og planlægge ferier.
Vanskeligere bliver det, når man i sin boligforening, i sin lokale sportsklub eller måske som aktionær har brug for at gennemskue, hvordan en forenings eller en virksomheds økonomi hænger sammen. Så skal man pludselig sætte sig ind i reglerne for korrekt regnskabsaflæggelse og lære nye begreber som f.eks. resultatopgørelse, balance og bogføring.
Med en række overskuelige eksempler fra den virkelige verden gennemgår Forstå regnskabet i et ligetil og letforståeligt sprog bl.a. forskellige typer regnskaber, den såkaldte oplysningsforpligtelse og udfærdigelsen af et årsregnskab, så ingen behøver at føle sig sat af.
+ Illustrerende regneeksempler + Lær at gennemskue en virksomheds økonomi + Forklaring af basale begreber og regler + Forstå at tyde faresignalerne
Helle Lauritsen er cand.oecon. og sekretariatschef i Danske Invest. Tidligere beskæftigelse inden for Pensionssektoren, Asset Management, Børshandel og Finanstilsynet.
Pressen skrev:
»overskuelig og letlæst [...] giver den ukyndige mulighed for at følge med, når der drøftes økonomi i fx foreninger, på arbejdspladsen og i mediernes mange indlæg om finanser og erhvervslivets resultater.« - Bibliotekernes lektørudtalelse
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Forstå regnskabet' i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 112.587 andre anmeldelser af bøger.