+ Læs mere
Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "Kys livet - også når det gør ondt" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Alle har en historie at fortælle
Idéen til denne bog er glimrende, men desværre holder den ikke rigtig. Den består af interviews med en række ældre mennesker, som fortæller deres livshistorier, men frem for alt hvordan deres nuværende liv er. Hensigten er at vise, at er man parat til det, er det muligt at skabe en god alderdom, og bogen er tænkt som en inspiration til andre ældre. Det er jo et godt og sympatisk budskab, og tonen er optimistisk og livsbekræftende bogen igennem. Det er underholdende læsning, men desværre ikke særligt tankevækkende. Helt galt er det, at man i forordet kan læse, at bogen er skrevet ud fra båndudskrifter af interviews foretaget af Gallup, og at deltagernes anonymitet er sikret gennem andre navne, erhverv, bopæl o.s.v. Billederne i bogen er modelfotos. Det gør, at man føler sig snydt. De enkeltes fortællinger er blevet så bearbejdet rent sprogligt, at de alle minder om hinanden. At personerne så oven i købet er blevet anonymiseret og bogen forsynet med modelfotos, skaber en afstand. Man savner, at det er 'ægte' mennesker, man læser om. [Kort referat]