+ Læs mere
Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Ind fra Havet" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Det isgrønne hav
Rikke Villadsen boltrer sig i krydsfeltet mellem kunst, litteratur og tegneserie. Hendes streg er bevidst naiv, men historien om ’en vesterhavsfiskers surrealistiske fisketogt’ er både ”gådefuld, smuk, underholdende og en lille smule uhyggelig.” [Kort referat]
Højstemt og sjovt
”Højstemt og sjovt” tegneserieværk af Rikke Villadsen, som blander ’en gammel rablende fisker, en talende rødspætte’ og en ditto baby samt en kvinde, der bliver gravid med et fyrtårn – resultatet er løjerligt, ”lattermildt og sært.” [Kort referat]
Af vand er du kommet
Rikke Villadsen har lavet en gakket, "mærkelig og underligt dragende" tegneserie om en sømand, der ryger over bord og strander på en ø, hvor han oplever en masse mærkelige ting. Grundtemaet er livets kredsløb, og der er masser af symbolik undervejs. Serien er tegnet med blyant med masser af 'grove, gnidrede og vilde' tegninger, og selv om de ikke alle sammen er lige spændende, er det positivt, at vi her ser 'håndens arbejde' som modreaktion til de mange finpolerede computerbilleder, der ellers omgiver os. [Kort referat]