»Plantefarver« er en praktisk guide både i naturen, når planterne skal indsamles og i køkkenet, når garnet skal farves. Du bliver hjulpet i gang med plantefarvning på en enkel og overskuelig måde med korte trin for trin-beskrivelser og masser af eksempler på planternes mangfoldige og smukke farveresultater. Langt størstedelen af farveplanterne er helt almindelige og nemme at finde i den danske natur — og bogen er en hjælp til alle, der vil vide mere om, hvilke ressourcer naturen rummer, og som har lyst til at inddrage dem, hvor det er muligt. »Plantefarver« er rigt illustreret, og du kan ikke undgå at blive smittet af den begejstring for planter, farver og forsøg, der gennemstrømmer bogen.
»Plantefarver« beskriver 32 planter med fotos og farveresultater. Bogens kapitler gennemgår planter, farver, arbejdsplads, vand, garn, klargøring, bejdsning, farvning med planter, farvning med rødt, farvning med blåt og efterbehandling. De forskellige farvetavler i bogen kan fungere som opslagsværk i forbindelse med overfarvninger.
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Plantefarver' i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 112.557 andre anmeldelser af bøger.