Julie har mistet sin bror Tarjei i krigen i Afghanistan. Der døde også vennerne Kristian og Trygve. Alle var de fra den samme bygd. "Alle vil hjem, ingen vil tilbage" handler om de efterladte. Julie, nabodrengen Sigurd som var forelsket i Trygve, og Mats, Julies kasserede kæreste, er i færd med at bygge et liv op i skyggen af sorgen. De ved at de må komme videre efter katastrofen som har ramt dem, og de møder udfordringer i sig selv og i forholdet til de andre, og alle mærker hvor møjsommelig og krævende det er at komme hjem – til sig selv og alt som må rives ned og bygges op på nyt. "Alle vil hjem, ingen vil tilbage" fortæller om sammenhørighed, identitet og afgørende valg i livet. “Helga Flatland er en filmisk fortæller. Hun krydsklipper og vender synsvinkler, så den samme episode gennemspilles fra to perspektiver. Det er hverken genialt eller originalt, men det fungerer storartet – som en ensemblefilm i romanformat. Og så skriver hun godt.” Weekendavisen «Helga Flatland er sprogligt meget sikker, og hun er visuel. Du ser personerne for dig, på samme måde som du ser bygden og naturen. Det er psykologi her, som både unge og ældre vil nikke genkendende til. Jeg tror Vesaas ville have glædet sig over at læse de to første bøger af unge Flatland.» – VARDEN Helga Flatland (f. 1984) er bosat i Oslo og har udgivet fire romaner. "Alle vil hjem, ingen vil tilbage" er andet bind i en trilogi. Første bind i trilogien er debuten "Bliv hvis du kan, rejs hvis du må", som blev belønnet med Tarjei Vesaas’ debutantpris og Ungdommens kritikerpris. Senest har hun udgivet romanen Vingebelastning (2015). Fik i 2015 Amalie Skram-prisen.
Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Alle vil hjem, ingen vil tilbage" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jeppe Krogsgaard Christensen 11-08-2016
Stramt sprog og psykologisk indsigt
De ødelagte steder
Med et stramt, nøgternt sprog og stor psykologisk indsigt fortsætter norske Helga Flatland sin skildring af et lille landsbysamfunds dybe sorg og rådløshed efter at tre unge lokale mænd på samme tid bliver dræbt i Afghanistan. Flatland følger tre af de efterladte og formår stærkt at ’skildre karakterernes indre hjemløshed, deres manglede evner til at fortælle andre - og nogle gange endda sig selv – hvordan de har det, og hvordan mennesker på godt og ondt forandres i mødet med andre mennesker.’ [Kort referat]
Med bind to af den trilogi, som nordmændene har rost til skyerne og kalder ’Bli hvis du kan-trilogien,’ viser Helga Flatland endnu engang hvor dygtig en forfatter hun er. Bøgerne handler om en lille bygd og de sorgfulde konsekvenser af tre lokale soldaters død langt borte i Afghanistan. ’Flatland er en filmisk fortæller. Hun krydsklipper og vender synsvinkler, så den samme episode gennemspilles fra to perspektiver. Det er hverken genialt eller originalt, men det fungerer storartet - som en ensemblefilm i romanformat.’ [Kort referat]
Ikke lagt online
67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Torben Brostrøm 11-06-2016
Stærk indlevelse ... sanselig sprogbehandling
Dansende elverpiger – eller spøgelser?
Helga Flatland skriver med sanselig sprogbehandling om krigens eftervirkning [Kort uddrag]
Helga Flatland er suveræn, når det gælder om at beskrive sorgen som ren, rå følelse, men ”Alle vil hjem, ingen vil tilbage” savner den lethed, som kommer af at have sans for tilværelsens paradoksale lyspunkter. [Kort uddrag]