At blive i besværetAt skabe slægt i chthulucænaf Donna Haraway

”Vi lever alle her på Terra i forstyrrende tider, rodede tider, vanskelige tider, forvirrede tider. Opgaven er at blive kapable, sammen med hinanden i alle vores uensartede måder at respondere på. Rodede tider er ved at flyde over af både smerte og glæde – med ekstremt uretfærdige fordelinger af eller mønstre i fordelingen af smerten og glæden, med unødvendig ødelæggelse af fortsatheden, men også med nødvendig genopbygning. Opgaven er at skabe slægt i linjer af opfindsomme forbindelser som en praksis for at lære at leve og dø godt med hinanden i en fyldig nutid. Vores opgave er at skabe uro, opildne til potente responser på ødelæggende begivenheder og desuden at få oppiskede vande til at falde til ro og genopbygge stilfærdige steder. I presserende tider er mange af os fristet til at imødegå besværet ved at gøre en fantaseret fremtid sikker, forhindre et eller andet truende i fremtiden i at ske eller rydde hele nutiden og fortiden til side for at skabe fremtider for de kommende generationer. At blive i besværet kræver ikke sådan et forhold til de tider, der kaldes fremtiden. Faktisk kræver det at blive i besværet, at man lærer for alvor at være til stede i nuet, ikke i form af uddøende flakken mellem forfærdende eller himmelske fortider og apokalyptiske eller frelste fremtider, men som dødelige krittere, der er vævet sammen med myriader af ufuldendte konfigurationer af steder, tider, emner, meninger.” – fra Donna Haraways introduktion
At blive i besværet. Om at skabe slægt i chthulucæn er Donna Haraways seneste bog fra 2016, der nu foreligger i dansk oversættelse og samler nogle af hendes væsentligste tanker om et fortsat jordisk liv med befolkningstilvækst, klimaforandringer og Jordens sjette masseuddøen. Det er brændende spørgsmål med behov for at tænke sammen på ny, på tværs af forskelle mellem historiske positioner og videns- og ekspertformer.
En gennemgående bestræbelse for Haraway i disse vidtfavnende tekster er at udfordre ideen om, at mennesket er centrum for alting og at vi står midt i den antropocæne epoke. Vi må forlade denne menneskelige exceptionalisme til fordel for chthulucæn, der fordrer sym-poiesis, at vi skaber-med, tænker-med og bliver-til-med Jordens mange arter og generationer. Med chthulucæn binder Haraway ideer fra byduer, uldkoralrev, skriveworkshops, Inupiats computerspil, hundeøstrogen og Black Mesa-får sammen i trådede og tentakulære (forståelses)former.
Haraway evner som få forfattere virkelig at ryste ens forståelser af verdens beskaffenhed og de tankemønstre, der ligger bag. Hun kalder sin særegne måde at fortælle videnskab på for SF, der står for snorefigur, science fiction, science fact, spekulativ feminisme, spekulativ fabulering og so far. Det sprog, Haraway benytter i de alternative overlevelsesfortællinger, er opfindsomt, billed- og metaforrigt, ofte underholdende, sprogligt sprudlende og altid dybt seriøst.
At blive i besværet sammenknytter så forskelligartede studier som videnskabsfilosofi, teknologi- og kulturstudier, feminisme, kunst og interdisciplinaritet.
Om forfatteren Filosoffen, feministen og biologen Donna J. Haraway har brugt det meste af sit voksne liv på at skabe alternative perspektiver på de accepterede ideologier, der giver form til vores videnskabelige fortællinger om mennesker og natur.
Donna J. Haraway er født i Denver (1944), Colorado, men har boet og arbejdet i Californien det meste af sit liv. Med en videnskabsfilosofisk orienteret ph.d. i biologi (1970) er Haraway en pioner, når det kommer til en tværfaglig tilgang til filosofiske spørgsmål: I dag er hun professor emerita ved Afdeling for Bevidsthedens Historie, UC Santa Cruz. Haraway fik sit store internationale gennembrud med essayet "A Cyborg Manifesto: Science, Technology, and Socialist-Feminism in the Late Twentieth Century" (1985), som indeholder en kritik af forbindelserne mellem patriarkalske, kapitalistiske og videnskabelige hierarkier. Det er i dette manifest, at hun går ind for at tænke med både populærkultur og teknologidiskurser og indføre hendes cyborgfigur som en håbefuld metafor for at tænke på identitetkategorier på nye måder.