I april 1986 eksploderer en reaktor på atomkraftværket ved Tjernobyl i Ukraine. Ulykken udløser en miljøkrise, hvor størstedelen af det radioaktive nedfald lander over nabolandet Belarus. Den sovjetiske statsmagt i Moskva, der ideologisk har fuld tiltro til teknologiens fremskridt, er ikke rustet til at løse atomulykkens katastrofale følger. Beredskabet er først og fremmest forberedt til krig. I Bøn for Tjernobyl undersøger Svetlana Aleksijevitj, hvordan det lille menneske bliver forsvarsløst inddraget i historiens store hændelser. Gennem vidnesbyrd fra de berørte tegner sig et billede af, hvad det vil sige at være et Tjernobyl-menneske. Dette er deres historie – fortalt af dem selv. Svetlana Aleksijevitj fik i 2015 nobelprisen for sit forfatterskab. Bøn for Tjernobyl er den fjerde bog i hendes cyklus ”Utopiens stemmer”. Hun er journalist og har siden 1980’erne udviklet sin helt særlige montagestil i sin bestræbelse på at skildre det røde menneskes historie. Bøgerne er punktnedslag i Sovjetunionens historie og kan læses uafhængigt af hinanden og i den rækkefølge, man foretrækker.
Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "Bøn for Tjernobyl" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
100/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Flemming Østergaard 11-11-2018
Litterær verdensklasse. Intet mindre
En hjerteskærende, gribende, uhyggelig og moralsk dybdeborende bog
Et manifest i særklasse
Nobelpristageren Svetlana Aleksijevitjs bog om Tjernobyl er et foruroligende mesterværk. [Kort uddrag]
Atomkraftulykken på Tjernobyl-værket i Ukraine i 1986 er et kulturtraume, som vi har mistet fornemmelsen af. Det råder den hviderussiske forfatter Svetlana Aleksijevitj bod på, så man aldrig glemmer det igen. [Kort uddrag]
Den hviderussiske journalist og nobelpristager Svetlana Aleksijevitjs bog om eksplosionen på atomkraftværket i Tjernobyl i 1986 foreligger nu i dansk oversættelse. Den er et væsentligt stykke vidnesbyrdlitteratur fra en abnorm og stadig igangværende katastrofe. [Kort uddrag]
Som værket skrider frem, bliver man mere hårdfør. Man vænner sig til at læse om folk, der mister deres elskede, føder misdannede børn, bliver stigmatiseret som Tjernobyl-mennesker, uanset hvor de rejser hen. Det er udmattende, men aldrig uinteressant, aldrig ligegyldigt. [Kort uddrag]
Mere end hundrede rystende vidnesbyrd fra Tjernobylkatastrofen i 1986. Vidnerne er fra Hviderusland, der blev hårdest ramt, og er indsamlet af nobelprisvinderen. [Kort uddrag]
