Gå julen i møde med magiske fortællinger og delikate teblandinger!
Tæl ned til juleaften i selskab med H. C. Andersen, Jeppe Aakjær, Selma Lagerlöf og Morten Korch. Her er fire varme fortællinger, gennemstrømmet af julens budskab, traditioner og magi. Tag med på julefærd i snestorm, tag med til gamle dages Danmark, find freden julenat – find gavmildhed og kærlighed. Kom hjem i varmen.
Kalenderen indeholder fire små kuverter – en til hver søndag i advent. Foruden en novelle, finder du i hver kuvert en særligt sammensat teblanding med smag af alt fra tranebær og appelsin til vinteræbler og vanilje.
Så sæt dig til rette med din kop, lad adventskransen tindre, og nyd litteraturens fortryllelse, mens decembermørket sænker sig uden for vinduerne.
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Adventshygge 2024' i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 112.557 andre anmeldelser af bøger.