I begyndelsen af 90’erne er filosoffen Jean-Luc Nancys hjerte ved at give op, og da et egnet donorhjerte bliver tilgængeligt, transplanteres det ind i hans brystkasse. Det nye hjerte afstødes af kroppens immunforsvar, og således lever han permanent med en fremmed i kroppen, som nu ikke helt er hans egen krop, men heller ikke længere nogen andens.
Bogen er en rejse gennem lægevidenskabens overnaturlige evner og ubevidste idealer, men også en refleksion over menneskets kropslige vilkår i den moderne verden. Samtidig med transplantationens personlige drama udfolder migrationens politiske drama sig i Europa, og den ubudne bliver i bogen både et vilkår for mennesket og for kontinentet.
Jean-Luc Nancy (1940-2021) var fransk filosof. Store dele af hans filosofiske værk kredser om fællesskab som grundlæggende fænomen, og hans tænkning kan beskrives som en poetisk dialog med den filosofiske tradition.
Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Den ubudne" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Steen Nepper Larsen 14-03-2025
Et smukt, indtrængende, eksistentielt vedkommende og meget nærgående lille mesterværk
Livets forlængelse med et halvt hjerte
’Den ubudne’ er et smukt, indtrængende, eksistentielt vedkommende og meget nærgående lille mesterværk skrevet af den hjertetransplanterede og lymfekræftramte franske filosof Jean-Luc Nancy. [Kort uddrag]