Jerakels Bog af Lars Chandresh

Spar op til

95 kr.

?/100
Endnu ingen anmeldelser

Jerakels BogJesu liv og lære - en øjenvidneberetningaf Lars Chandresh

Hvordan er det anderledes at læse Jerakels Bog end at læse for eksempel Ny testamente? Ny testamente er beskrivelser af, hvad Jesus har sagt og gjort. Man får en historisk viden om en person, og hvad han udrettede. Ved at læse Jerakels Bog oplever man helt ind i hjertet, hvad det gør ved Jerakel, at være så tæt på Jesus. Man bliver følelsesmæssigt berørt på en anden måde. Ny Testamente taler til hovedet. Jerakels Bog taler til hjertet. Som læser lever man sig ind i Jerakels oplevelse af Jesus. Man identificerer sig med Jerakel og kommer derved selv til at opleve, hvad Jesus gør ved en selv. Det er ligesom at læse en roman, hvor man lever sig ind i hovedpersonens oplevelse. Og derved kommer læseren selv til at opleve Jesus. Vi kommer ind under huden på et menneske, der har kendt Jesus som det guddommelige menneske, han var, og som elskede ham. Og på den måde kommer vi selv til at kende Jesus helt ind i hjertet. Og kende Jesu budskab – at Gud er i os selv. 
Og det specielle ved at læse Jerakels Bog er, at man pludselig forstår noget i sit eget liv på et meget dybere plan.
Jerakels Bog er en øjenvidneskildring om Jesus. Bogen handler ikke om reinkarnation (det nævnes kun i 4 linjer i en bog på 320 sider, at Jesus siger til Jerakel, at de er sjælevenner og har haft mange liv sammen) Hvad enten du tror på reinkarnation eller ej, så prøv at forestille dig, at Lars Chandresh, der fik hele bogen "dikteret" (se hans forord nedenfor)- i virkeligheden er en reinkarnation af Jerakel. Måske er vi på vej ind i en ny tid, hvor hypnose, regressionsterapi og clairvoyance anerkendes som ny forskning omkring Jesus liv og lære? 
Om bogen: Jesus ønsker, at den essæiske klosterforstander Jerakel skal være hans ven - ikke hans discipel. Læseren møder en Jesus med liv og nerve og beretningen udvider vores hidtidige kendskab til Jesus, og vi tvinges til at tage stilling til hans fængslende og troværdige ord. Endelig kan vi blive indviet i Jesu sande budskab. Flere af episoderne kender vi fra Det Nye Testamente, men gennem Jerakels øjenvidneberetning skal vi pludselig ikke længere tolke lignelser - vi fatter simpelthen budskabet. Jesus ønskede ikke en ny religion, men religiøsitet og spiritualitet."Gud", fortæller Jesus igen og igen, "er ikke en vredens Gud, men en kærlighedens Gud". Og han lærer os vejen til at finde det guddommelige i os selv. 
Citat fra s. 106: (Jesus:) Alt det, der er vigtigt her i livet, det kender du i forvejen. Alt det, der er nødvendigt for at opdage Guds vej, det var hele tiden hos dig. Gud, din ven i himmelen, har ikke sendt dig af sted ud i verden uden at udstyre dig med det, der er brug for. Du har det i dit skrin. Du skal bare åbne det. Og du har også nøglen. Thi den er din inderste glæde og hengivenhed, din tillid til livet, til dig selv. Din kærlighed. Men du får ikke skrinet åbnet ved at klynge dig til andre. Deres nøgler åbner ikke dit skrin. Din vej til Gud er din og kun din. Gud er én og den samme, men vejene til ham må være forskellige. Solen er vi fælles om. Men solstriben hen over søens vand - den gyldne sti mellem dig og solen – den er din og din alene.
Forfatterens forord: Denne bog har skrevet sig selv, den er så at sige flydt ud gennem fingrene på mig. Det har været en fantastisk proces, hvor min indsats først og fremmest var at være ydmyg og til stede. Jeg skulle ikke finde på –jeg skulle give lov. Det var vidunderligt sådan at sidde og se en helt anderledes Jesus træde frem, at se kærlighedsenergien tage form. Og det er så mit ønske at dette også må gælde for læseren. At vi her har et samarbejde, et samvær om at nærme os noget smukt og vedkommende. Og til slut kan jeg ikke andet end sige EN INDERLIG TAK – en tak til den kraft der har ladet denne bog få liv gennem mig.
Lars Chandresh
ANMELDELSER:
Kæreste Lars. Den smukkeste bog står nu i min bogreol. Når jeg mærker i mit hjerte, at noget er sandt – så følger jeg det… og for enden af den fornemmelse stod du og Jerakel. Så tak Gud for at lade mig mærke, hvad der virkelig er sandt Martin 
WOW hvor er det bare smukt! Jeg kan godt forstå forlæggeren er gået igennem ild og vand for at få den bog ud i verden. Marie Houe 
Den er smuk, opløftende og fornyende i mit syn på Jesus, og meget mere end det. Rene Yderholm 
En fornyende smuk gengivelse af Jesus budskab om kærlighed beskrevet i et nutidigt sprog. Tiden og de omgivelser han levede i, bliver skildret, så man lever sig ind i det og tror på det. Anne-Dorthe Hesselholt 
Jerakels Bog var svær at slippe. Den Jesus vi møder vækker kærligheden til os selv og andre. Om Jerakel virkelig var Jesus’ ven er jeg ligeglad med. Den bliver sand, når man læser den. Den er – ja guddommelig. Steffen Buntzen 
Dejlig bog at læse. Den har vakt en dyb længsel i mig, og giver mig inspiration til fordybelse og meditation. Helena Lilian Nielsen 
Livsbekræftende bog. Så megen kærlighed, visdom og håb. ”Din tilstedeværelse er noget helt særligt, som Gud har ønsket”. ”Guds kærlighed er ikke på betingelser. Den er der og kan ikke forsvinge. Borghild Hestbech
En dybt rørende nyfortolkning af Jesus – menneskelig og nærværende. Jeg snupper gerne bogen fra hylden i hverdagen og læser et par sider, når jeg har brug for Jesus’ tilstedeværelse i mit liv. Jerakels Bog sætter dybe spor. Majbritt Vestergaard
Jerakels bog åbner op for nye perspektiver på livet og vores forbindelse til det guddommelige og til hinanden. At dykke ned i Jerakels Bog er som at modtage et varmt knus. Maja Henriksen 
En vidunderlig skøn bog om Jesus liv. Fortællingerne i bogen giver håb om, at alle mennesker kan udvikle et større menneske i sig selv. Anita Pedersen
?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Jerakels Bog' i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 112.557 andre anmeldelser af bøger.