Bogen indeholder en samling breve skrevet af fru Z til Prinsen af Mogadonien, gift med regenten i riget, der har navn efter det gamle, stærke sovemiddel. Fruen selv, der er placeret uden for tiden, betegner sig som skribløse og offentligt fruentimmer, og fra hendes skrivebord udgår med jævne mellemrum en epistel, der rummer en kommentar til tingenes tilstand. Hun er en dame, der ud fra et 'gammeldags' humanistisk grundsyn går i rette med tiden, og hun har sine meningers mod: Vi lever i en forfaldskultur, i en medialiseringens tidsalder med pøbelvælde, i et samfund uden en kulturel overklasse, uden intellegentsia, elitær kunst og kritik. Fru Z beskriver tidens middelmådighed, men hun gør det uden vrede og afsky, men i stor undren og med den medlidenhed, hun mener den fortjener. Hun ønsker en bedre verden, og forbedringen skal ske ved politiske reformer, økonomisk ansvarlighed, litterær dannelse og gode manerer.
Brevene er ét langt forsvar for kunsten, der taler til den indre prins i enhver læser, og som meget gerne skal stå i modsætning til den mediekommunikation, der taler til de laveste instinkter.
Brevene, der er skrevet over nogle år og ofte kommenterer aktuelle begivenheder, er veloplagte, snertende, livlige, morsomme, skrevet på et stort overskud, selv om de i lange passager er triste i deres indhold. De virker henkastede, men er gennemreflekterede. De er tilsammen én stor klage- og opsang til landet Mogadonien, der har så uendelig mange ligheder med Danmark. Landet sover. Fru Z vil gerne vække det. Lydbogen er indlæst af Grete Tulinius.+ Læs mere
Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Jeg har set den gamle verden forsvinde - hvor er mine øreringe?" i de 483 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Brøgger magnifique
Brøgger har iført sig en veloplagt 1700-tals artistokratisk maske i denne samtidskritik, og det fungerer helt eminent. Næsten hver eneste sætning er værd at citere, for hun forener et enormt sprogligt overskud med stor refleksionsdybde, humor, perspektiv og overblik. [Kort referat]
I et dyneland polstret med rockwool
Brøgger skriver breve til Prins Henrik i denne fantastiske, herligt uhomogene og vildtboksende samling essays om det danske samfund og alt det andet i samtiden. Det giver plads til lidt af hvert i en bog, der er på een gang typisk Brøgger og djævelsk veloplagt i al sin surmulende kritik og charmerende eftertænksomhed. [Kort referat]
Brøgger som bedst: Syng fugl, syng!
Det er en virkelig veloplagt og intelligent Suzanne Brøgger, der igen kommer til orde i denne omgang skældud til samfundet og den dvale, landet ligger i. En ordentlig opsang om samfundets værdier og normer, og det er tiltrængt! [Kort referat]
Jagten på de blå lejesvende
Bogen er bygget op som en række breve fra den kulturradikale Fru Z, der skriver til kongen af landet Mogadonien, der bærer navn af sovemedicin. De mange provokerende breve skælder landet og politikkerne ud på meget underholdende vis, selvom fru Z ind i mellem bliver lidt firkantet. [Kort referat]
Skarptunget sladdertaske
”Der er guf for litterære hofsnoge” når forfatteren disker op med pinlige detaljer fra det litterære parnas. Som altid er hun en frivol frækkert og hun er fuld af sprængfarlig krudt når hun går til angreb på Anders Fogh Rasmussen. Til gengæld ligner det senildement ophørsudsalg når hun påstår, at det kun er mennesker, som ikke har noget at sige, der kæmper for ytringsfriheden. [Kort referat]
Fru Z beretter
I en påtaget 1700-tals aristokratisk fransk salon-stil skriver Brøgger kritisk om samtidens mangel på ånd og dannelse. Det er en irriterende og ikke konsekvent gennemført manér, som bogen sagtens kunne være foruden: Hun har nemlig mange gode og tankevækkende pointer. [Kort referat]
