+ Læs mere
Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Tilnærmelser til Gustav Mahler" i de 483 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Tiden der går
Karl Aage Rasmussen skildrer vidunderligt komponisten Gustav Mahlers liv og værk i denne 'glitrende prisme' af en bog, og "man dirrer som en hel prismekrone efter læsningen". [Kort referat]
Manden der arbejdede sig ihjel
Karl Aage Rasmussen skriver indsigtsfuldt og med stor skarpsindighed om Gustav Mahlers liv. Forfatteren kommer godt omkring og disponerer materialet med stor elegance. I stedet for at begynde kronologisk med opvæksten i et jødisk brændevinsbrænderhjem og slutte med Mahlers død i 1911 som leder af Metropolitan Opera på Manhattan, blander Karl Aage Rasmussen tingene sammen, så bogens kapitler hver især kan læses som afsluttede essays. Et glimrende eksempel på at helheden vokser sig større end enkeltdelene. Bogen er ”en gave for både begyndere i Mahlers musik og for viderekomne.” [Kort referat]
Mahler og tidens elasticitet
Karl Aage Rasmussen er kendt for sin evne til på mesterlig vis at omsætte musik til ord, og således også i denne bog om komponisten Gustav Mahler, hvor de biografiske data er tæt sammenvævet med de musikalske analyser, og hvor læseren efterlades klogere på både musikkens indhold og komponisten selv. Det er langt mere end blot tilnærmelser: Det er "hudløst nærvær over for det store emne". [Kort referat]
På sporet af geniet
Karl Aage Rasmusssen har med denne lille bog skrevet "en letlæst introduktion" til Mahlers liv og musik. Bogen er velskevet og fascinerer især i kraft af også at være "en meditation over, hvad der skaber en kunstner". [Kort referat]
Mahler sætter os på sporet af tabte tidsoplevelser
Traumer og triumfer, kontraster og udsving i Mahlers liv og værk. Karl Aage Rasmussen ser de store udsving i musikken som blotlæggelser af komponistens indre i håbet om en forløsning og en manifestation af de tabte tidsoplevelser, sproget ikke kan nå. [Kort referat]