Gengældelsens veje foregår omkring 1840, og romanen udvikler sig fra en næsten idyllisk skildring af engelsk herregårdsliv til en intens gyserroman, der holder sin læser i uafbrudt spænding.
To unge, smukke og dydige piger kommer ved skæbnens tilskikkelse i huset hos en ældre skotsk præst, og de tager med glæde imod hans invitation til at bo på hans ejendom i Frankrig. Men det viser sig meget snart, at det ikke er nogen helt almindelig præstegerning deres velynder og beskytter udøver...
Gengældelsens veje er Karen Blixens eneste roman. Da den udkom i 1944, blev den en sensation på grund af sine litterære kvaliteter, og fordi Pieree Andrézel var et helt ukendt navn. Snart pegede den fornemme stilkunst dog imod, at det var Karen Blixen, der stod bag pseudonymet, men det var først efter krigen, hun vedkendte sig romanen, som hun stadig nægtede at acceptere som andet end en spøg.
+ Læs mere
Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Gengældelsens Veje" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Slut med maskeraden
Forklædt som Karen Blixens pseudonym, Pierre Andrézel, brokker anmelderen sig over, at denne videnskabelige udgave af Gengældelsens Veje er udgivet uden Andrézel-navnet på hverken ryg eller forside. Den påtagede bitterhed er dog blot en tribut til Karen Blixens litterære maskerade og ændrer ikke ved, at Danske Sprog-og Litteraturselskabs kommenterede udgave er et 'grundigt og præcist' stykke arbejde, der kommer helt ud i dette komplekse, raffinerede og helstøbte værks 'yderste krinkelkroge' [Kort referat]
Karen Blixen genopliver en fortid, der aldrig var
Denne ultimative udgave af Karen Blixens pseudonym-roman fra 1944 skrev hun efter eget udsagn 'for fun'. Hvad det egentlig betyder, at skrive 'for morskabs skyld' redegør Benedikte F. Rostbøll flot og udførligt for i bogens efterskrift, som nærmer sig 50 sider og dermed er en hel lille afhandling i sig selv. Rostbøll skriver også grundigt om denne gotiske kriminalhistories handling og om forfatterens behov for at skjule sig bag pseudonymet Pierre Andrézel. Først i 1956 vedkendte hun sig bogen. [Kort referat]
