Christian den Fjerdes København, 1642. Byens foged Knud Korbach skal opklare mordet på styrmand Anders, som var anklaget for trolddom. Byen er i de stærke kræfters vold, borgerne er i oprør og ser troldfolk overalt.
Sagen fører Korbach fra de højeste kredse til de laveste: fra middagsselskab hos statholder og kongens svigersøn Corfitz Ulfeldt til den frimodige Crias bordel i den nye lovløse bydel Christianshavn. Korbach må svimlende højt til vejrs i kongens nye Stjerneborg, det mystiske runde tårn i Kiøbmager Gade som skal indvies om mindre end en uge. Men mest svimlende er hans møde med fortiden. Har han selv været del af djævlens plan?
FANDEN ER LØS er en historisk krimi fuld af renæssancens tro og overtro, sanselighed og armod, magtspil og frygt for fortabelse.
Læs om bogens forfattere, Lars Hamann og Gorm Præst Jørgensen: http://gyldendal.dk/lars-hamann og http://gyldendal.dk/gorm-praest-joergensen
+ Læs mere
Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Fanden er løs" i de 483 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
København brænder troldkarle
Mesterligt er det når de tidligere ansatte på en storskærmsfabrik, Lars Hamann og Gorm Præst Jørgensen, indsætter én af Danmarkshistoriens største skurke, Corfitz Ulfeldt, i et krimiplot fyldt af renæssancens gys og gru. [Kort referat]
En byfogeds indre monologer
Gorm Præst Jørgensen og Lars Hamann maler et kulørt billede af Christian IV's renæssance-København, hvor magtforhold og sociale koder med sikker hånd indskrives i romanens setting. Til gengæld kører plottet kun trægt fremad, og vi skal helt frem til side 200 (!), før der begynder at ske noget. Forfatterne burde have sparet på det historiske stof og hovedpersonens evindeligt kværnende indre monolog og i stedet have fokuseret mere på plot og handling. [Kort referat]