Fordrivelsenaf Astrid Saalbach

En mand jages ud af sit liv

Dramatikeren Astrid Saalbachs behersker romanformen mere suverænt end de fleste. Historien om at have og miste alt er dybt uforudsigelig, hjerteskærende på en usentimental måde, morsom og uhyggelig. [Kort referat]

De overnaturlige løjer

"Mere spændende end langt størsteparten af tidens krimier", bl.a. fordi Astrid Saalbach har en formidabel evne til at springe mellem 'gedigen realisme og hallucinerende, visionære syner'. Vi følger karrieremanden Andreas, hvis liv vendes på hovedet, da han under en skiferie kommer ud for en ulykke og vågner op med hukommelsestab. Han har måske fået clairvoyante evner, og romanen leverer herefter både tænderskærende gys og hudflettende satire over healer- og businessbranchen. Romanen er en formidabel undersøgelse af virkelighedens beskaffenhed og af emner som 'mænd, drifter, selverkendelse og karrierepleje.' [Kort referat]

Moralsk gyser

”Der er megen morskab i Astrid Saalbachs nye roman” om moderne mennesker, der mister sig selv og hinanden. En skiulykke går ud over hovedpersonens frontallapper, så han mister evnen til at holde gode miner til slet spil. Forfatteren får mange eftertænksomme gys klemt ud af historien, som dog lidt for mange gange jokker rundt på sin moralske henrettelsespeloton. [Kort referat]

Glemmer du, så husker jeg

Forventningerne var skyhøje, men blev langt fra indfriet: "Astrid Saalbachs nye roman tangerer B-filmens klicheer" med historien om en mand, der får hukommelsestab og konfronteres med en ubehagelig fortid. Bogen rummer bestemt mange gode momenter, men historien forekommer alt for postuleret, og som romanen skrider frem, mister man simpelthen interessen for personerne. [Kort referat]

Manden i sneen

Det er svært at komme med en entydig vurdering af Astrid Saalbachs nye roman, der er 'på én gang medrivende og koldt frastødende, på samme tid opløftende og nedslående'. Selv om der intet er i vejen med kompositionen og sproget er smukt, efterlades man med en følelse af, at romanen nok er mere fortænkt end hvad godt er for dens kunstneriske værdi. [Kort referat]