Den 8. juni 2010 faldt Christopher Hitchens om på sit hotelværelse i New York med stærke smerter. Med ét så han sig selv blive bragt fra ”de raskes verden over den skarpt optrukne grænse til sygdommens land”. I løbet af de følgende 18 måneder, frem til sin død af kræft i spiserøret den 15. december 2011, skrev han om sine oplevelser i de døendes rige.
Under hele forløbet insisterer Hitchens på at modsætte sig religionens trøst og møde døden med åbne øjne. I DØDELIGHED beskriver han sygdommens plager, diskuterer dens tabuer og undersøger, hvordan sygdom ændrer vores forhold til omverdenen. I takt med at kræften invaderer Hitchens krop – han opdager pludselig, at han ikke har en krop, men er en krop – tvinges han til at tage livtag med dødens gåde.
DØDELIGHED er en både personlig og filosofisk bog om til det sidste at insistere på fornuften.
”Hvad håber jeg på? Hvis ikke en kur, så i hvert fald en lindring. Og hvad vil jeg have tilbage? Med den smukkest tænkelige sammenstilling af to af de enkleste ord i vores sprog: talefriheden.”
- fra bogen
+ Læs mere
Nordjyske
Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Dødelighed" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Det korsfæstede menneske
Ateisten Christopher Hitchens kan krediteres for adskillige lammende verbale uppercuts til religionen og dens udøvere. I 2010 fik han konstateret kræft og den 15. december 2011 efterlod han denne verden et sidste mesterværk om sit møde med sygdommen og døden. Det er en gribende og rystende bog, som ikke giver den mindste indrømmelse til Gud, men til gengæld fortæller rørende om at være et menneske, der kæmper en forgæves kamp mod meningsløsheden. Bogen er suverænt godt oversat af Jakob Levinsen. [Kort referat]
Den stolte materialist
Superateisten Christopher Hitchens sidste lille bog er intens og gribende, men også 'sært afmægtig' og med 'en lidt forstilt kæk tone.' For den døende forfatter er der intet andet efter kroppen og det sidste åndedrag og bogen demonstrerer derfor også, hvordan 'det menneskelige udtryk kan få noget forunderligt simpelt over sig, når enhver tanke om Gud afvises.' Det er tydeligt, at Hitchens havde behov for at vise alle sine troende modstandere, at han til det sidste ikke veg en tomme, men 'et lidt mindre behov for at demonstrere det ville have styrket eftermælet for en verdensberømt ateist.' [Kort referat]
Stoisk
Da hardcore-ateisten Christopher Hitchens for nogle år siden fik strubekræft og måtte erkende, at enden nærmede sig, ændrede det ikke en tøddel på hans antireligiøse overbevisning. Det er noget 'ægte rørende' ved den usentimentale stålfasthed, der gennemstrømmer disse sidste tekster fra hans hånd. Bogen er et 'stærkt dokument for den, der ikke er bange eller gerne ville holde op med at være det.' [Kort referat]
