Afradikaliseringsekspertens radikale fortid
Ulrik Dahlin giver et godt og velskrevet portræt af Søren Lerche – tidligere autonom, voldelig kriminel og hashpusher, nu mentor for højre- og venstreradikale, islamister og bandemedlemmer. Som en bog om venstreradikale miljøer og radikalisering rummer den ’stof til væsentlig debat og refleksion,’ men det kan undre, at forfatteren og forlaget ikke har givet Søren Lerches anonymiserede medgangster, Oliver, mulighed for at forsvare sig mod hovedpersonens meget grovkornede karakteristik. Det nærmer sig det etisk problematiske. ’Der er ingen grund til at betvivle, at den anger, skam og væmmelse over sin fortid, Søren giver udtryk for, er ægte. Portrættet er dog samtidig også et stykke markedsføring, der skal positionere Søren yderligere på den socialpolitiske scene.’ [Kort referat]