Rystet spejlaf Søren Ulrik Thomsen

Med døden i kulissen

Søren Ulrik Thomsens digteriske jeg må hver morgen indhente verden, stavrende på sine tynde ben. Det halvgamle legeme og døden fylder i mandens længe ventede digtsamling, men der er bestemt ikke tale om ’panikalder-poesi,’ snarere en diskret insisteren på, at med døden som alternativ er alting det bedste der findes. ”Bedre digte skrives der ikke på dansk.” [Kort referat]

Skynd dig langsomt

Et af særkenderne ved Søren Ulrik Thomsen er, at han i voldsom grad er til stede i sine digte med sin alder, sine erfaringer og tanker. I hans første digtsamling i ni år er også døden til stede, ikke som en metafysisk gru, men som en del af livet, der får modspil i en insisteren på almindelighed og hverdag. Bogen er en af ”den slags digtsamlinger, det er værd at vente længe på.” [Kort referat]

Døden, erindringen, kærligheden og poesien

Få danske digtere evner som Søren Ulrik Thomsen at tegne en sjælelig tilstand op med en enkelt poetisk streg. Død, forfald og forgængelighed fylder meget, men Thomsens poetiske maskine fabrikerer næsten altid en kontraæstetik i form af umiddelbarhed, hverdagssprog og afslappet humor. [Kort referat]

Men hvad skal det til for?

Traditionen tro er Søren Ulrik Thomsens digte fulde af paradoksale sammenfald og ikke mindst forskelle, fint krydret med hans tilnærmelsesvis filmiske melankoli. Det er samtidig også en ny verden, der åbenbares efter digterens lange pause: Den neddæmpede patos og Jeg'ets mere erindrende form åbner op for et nydelsesfuldt univers med en spændvidde fra eksistensens almenhed til konkretionens påfaldenhed. Der er hjemlig stemning og "man føler sig godt tilpas.” [Kort referat]

Digte som et rystet spejl

Søren Ulrik Thomsen vender efter 9 års pause tilbage med en digtsamling om døden, tidens fylde og gensynet. Digtenes største kvaliteter er deres åbenhed og evne til at aktivere læseren ved at skabe genkendelige stemninger og situationer, der brydes, så digtene afslører sig selv som en fiktion, læseren kan spejle sig i. [Kort referat]

Sølvtunge med patina

Søren Ulrik Thomsen tematiserer før-og-nu i enkle formuleringer, der for fleres vedkommende kunne optræde på en Gajol-æske. Samlingen summer af rutineret jazz, men det er måske lidt for mageligt. [Kort referat]

Intense glimt af liv og død

Søren Ulrik Thomsen har ladet vente på sig, men efter ni år leverer han endnu engang strålende poesi om liv, død og hjertespind. ”Sugende smuk, imponerende stor og helt jordnær, tæt oplevelse.” [Kort referat]