+ Læs mere
Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Sorgens ild" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Blodig uretfærdighed
Vreden fylder for meget i denne ellers ganske vellykkede fortsættelse til 'Kragepigen' fra 2010. Jerker Eriksson og Håkan Sundquist generaliserer ganske unuanceret over det svenske samfund og dets forskellige typer, og 'den skingre tone står i vejen for budskabet.' Desuden har forfatterne en forkærlighed for 'kort sætning, ny linje', der i længden bliver ganske irriterende. Heldigvis er plottet dog så godt skruet sammen, at læseren trods alt læser videre, til bogen er slut. [Kort referat]
Psykologisk teori-trip
Har man ikke forgængeren i frisk erindring, er det noget af en øvelse at hitte rede i alle de navne og relationer, som Jerker Eriksson og Håkan Sundquist uden særlig introduktion viderefører fra første del af deres trilogi. Forfatterne burde have skåret den indviklede historien ned til én lang bog i stedet for at dele den op i tre selvstændige labyrinter. [Kort referat]
Nesbø viser vejen
Der hviler en stemning af sjæleligt mørke over Jerker Erikssons og Håkan Sundquists krimitrilogi, som egentlig er bøgernes største attraktion. Eftersom forfatterne har valgt at lade opklaringsarbejdet og jagten på den skizofrene morder strække sig over hele tre bøger, er tempoet ren slow motion i denne midterste del. De foretager nogle kloge dramaturgiske valg undervejs, men den samlede tendens er ’gentagelser og stilstand.’ [Kort referat]
Forfatterpar træder vande
Denne roman udstiller meget fint problemerne med toeren i en planlagt trilogi: "Den rummer jo hverken begyndelse eller afslutning." Jerker Eriksson og Håkan Sundquist træder i et vist omfang vande, ligesom romanen generelt er mangelfuld: Der er mange gentagelser, en træg fremdrift, mange 'studentikost-prætentiøse floskler', en utroværdig psykologi, et kluntet plot, skabelonagtige personer og en temmelig langtrukken handling. [Kort referat]
Man gjorde et barn fortræd
”Forfatterne holder kadencen i deres stort anlagt trilogi” om efterforskningen af en række mord på indvandrerdrenge. En helt ny forbrydelse sætter for nogen tid opklaringsarbejdet på pause, men de ’pirrende mysterier og dobbelttydigheder’ fra første bind fortsætter da underlige sammenhænge mellem forbrydelserne begynder at vise sig. Slutningen er en overraskelse, som de færreste vil have set komme. [Kort referat]