Bygdens forbandelse
Yrsa Sigurdardottir har skrevet en lidt for detaljerig og overteknisk spændingsroman, der dog samtidig rummer 'en bevægende skildring af det oprindelige Grønland'. Som det er kutyme i Sigurdardottirs romaner, må advokaten Thorá Gudmundsdóttir også denne gang træde ind i rollen som efterforsker, da nogle videnskabsfolk forsvinder sporløst fra en forsøgsstation med forbindelse til et islandsk firma. Plottet er meget Alistair Maclean-agtigt, men egentlig havde det været bedre for romanen, hvis Sigurdardottir havde skruet ned for ramasjangen og i stedet fokuseret mere på skildringen af de forandringer, som den grønlandske fangerkultur står midt i. Dét gør hun nemlig 'med stor finfølelse'. [Kort referat]