Det går meget langsomt. For langsomt
Lang vej til stormfloden
Med det efternavn er det ikke helt urimeligt, at Rasmus Dahlbergs hovedperson, Lisbeth Storm, gang på gang står ansigt til ansigt med diverse naturkatastrofer. I seriens to første bind var det solvind og jordskælv. Denne gang er det en stormflod, der truer. Problemet er, at katastrofen først melder sig mere end halvvejs inde i bogen, og indtil da snegler fortællingen sig afsted ’i en slags Facebook-jegfortællende dagbogsform.’ Katastrofe-genrens faste klicheer er med og udnyttes fint, men det er ’en aldeles nødvendig disciplin at kunne tilsætte plottet episk relevans og narrativ logistik’ i stedet for blot at fylde ud med ligegyldige opdateringer om dit og dat. [Kort referat]
