+ Læs mere
Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "På ryggen af en tyr" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Det ødsle forfald
Erotikken er allestedsnærværende i Kristina Stoltz’ flertydige og flerstemmige roman, men ’i en syg variant, der spejler det overgreb på naturen, som et olieudslip fra en supertanker udgør.’ De forskellige spor i romanen er kun forbundet via en stemning og nogle fælles temaer, som handler om ’en personlig tragedie og en brist i forholdet mellem nære familiemedlemmer.’ Det er i ’disse ulykkelige relationer mellem børn og deres forældre, at bogen virkelig åbner sig mod sin læser.’ [Kort referat]
Myter, hav, katastrofer
Kristina Stoltz vil meget med sit særegne civilisationsepos, der formmæssigt er helt sit eget og blandt andet refererer voldsomt til græsk kultur, mytologi og drama. Det er næsten for meget af det gode, men også kun næsten, for Kristina Stoltz kan også meget. Det er lige ved at ambitioner og udførelse går op i en højere enhed – men også kun lige ved. [Kort referat]
Dystre undergangsvisioner
Ideer, mytologi og undergangsvisioner står på ryggen af hinanden for at komme med i Kristina Stoltz’ ’økokritiske romantragedie om moderlighed og omsorg.’ Men tilsammen vejer de mere, end den ellers sympatiske og velmenende bog kan bære. For denne anmelder er romanen ’vanskelig at få hold på og en udfordring at skulle vurdere,’ men ’dens styrke ligger dels i dens dunkle visioners mod, dels i de bedste og skarpest sansede og stilistisk mest intense af dens i alt 77 enkeltsekvenser.’ [Kort referat]
Åh, Europa
Kristina Stoltz’ sammenvævning af mor-barn-forhold, græsk mytologi og truende olieforurening er ’en ambitiøs og dyster affære,’ der tangerer det prætentiøse og fortænkte. ’Romanen er ikke uden format, men i hvert fald for denne læser forblev læsningen en lidt pligtskyldig affære.’ [Kort referat]
Man tuder da olie
Alt er så ekstremt traurigt i Kristina Stoltz' nye roman. Og problemet med denne traurighed er, at den er symbolsk – og det, den skal symbolisere med al uønsket yderlighed, er Europas civilisatoriske og miljømæssige undergang. Skriften er konsekvent 'dumpt og mut minimalistisk', og hvad personenerne angår, gøres der intet forsøg på at individualisere dem eller animere situationer. [Kort referat]
Sælsomme møder
I et præcist, drømmende sprog får Kristina Stoltz skabt ’et nærværende, lavmælt drama, som er betagende at læse sig ind på – ikke nødvendigvis nemt, men mere elegant, en smule mystisk, ægte og originalt.’ [Kort referat]