+ Læs mere
Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Stråler" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Helligånden fumler med taget
Anmelderen til denne digtsamling gider ikke være alt for positiv, og det er heldigvis en relativ ros at udnævne den til Nikolaj Zeuthens hidtil bedste bog. For hvad er det for en gang sjusk. 'En sjusket friskhed og frisk træthed og træt veloplagthed og veloplagt sjaskethed?' I hans første bøger havde han gang i et kedeligt sædeskildrende projekt. Det gider han heldigvis ikke længere. Nu får vi 'absurd generaliseret, eksistentiel vrængen igen og igen.' Hvor er det bare en smuk antimorale, at poesi kan blive mageløs ved ikke at gøre sig umage! [Kort referat]
Midtvejs i livet
Man kan kalde Nikolaj Zeuthens nye bog et slags midtvejsoprør, hvor han for alvor slipper digtene fri. Det kiksede samt undermineringen af normaldigtet er tilsyneladende et poetisk ideal i hans digtsamling. Digtene i bogen træder ganske enkelt ved siden af. Om det er stimulerende og underholdende eller desorienterende og irriterende må være op til den enkelte læser, men konsekvent i sin kiksethed og overraskende er det i hvert fald. [Kort referat]
Digtet som udslæt
Grundstemningen i Nikolaj Zeuthens nye digtsamling er en kvalmende lede ved hverdagen ofte beskrevet som voldsomt kropsligt ubehag. De antilyriske digte vrænger ad hverdagen, men også af livet som digter, og han kan bare noget med at sætte ord på græmmelse og ramme med præcision. Om det er hans bedste bog er lidt usikkert. Nogle af digtene har et præg af mani over sig, og andre er for spredte i det. [Kort referat]
Digte med konflikt
Nikolaj Zeuthen er en af de mest interessante yngre danske lyrikere. Det kan der ikke rokkes ved, selvom der er en del tekster i denne samling, som ikke holder samme høje niveau som hans tidligere. Forfatteren dyrker en raffineret lyrik, hvor sociale ytringer bliver brugt som udgangspunkt for de poetiske tekster. Ligesom i hans tidligere samlinger har dette greb også været effektivt i denne samling. Desværre er der for mange af teksterne, der stritter tilfældigt i flere retninger, og en kompositionel opstramning ville have gjort samlingen lige så vellykket som hans forrige værker. [Kort referat]