Tøgeraf Stig Andersen

Det sidste ord

Et kvalificeret indblik i medieelitens akvarieverden. Stig Andersen skriver inciterende og grundigt – over 550 sider – og lader sig undervejs næsten forføre af det billede, han skaber af Politikens afdøde chefredaktør. [Kort referat]

Massakre fra skyttegraven

Bogen om Tøger Steidenfaden er ”absolut underholdende,” men bør læses med skepsis, for den rummer ifølge anmelderen i hvert fald ét forsøg på at omfortolke virkeligheden til egen fordel. At Tøger Seidenfaden som chefredaktør på Weekendavisen var manden, der fik Tamilsagen til at rulle, er ikke korrekt og denne omgang historieforfalskning svækker både hovedpersonens og forfatterens troværdighed. Der er dog al mulig grund til at more sig over mange af bogens mere private afsløringer. [Kort referat]

Demokratiet som legeplads

At vise Tøger Seidenfadens sande ansigt bag den ’elitære arrogance’ synes at være Stig Andersens hovedsigte med bogen, og det er lykkedes at formidle mandens åbenhed og demokratiske fighterånd. Men forfatteren er tydeligvis blevet alt for betaget af sin hovedperson undervejs i forløbet og gør ham adskillige bjørnetjenester ved ukritisk at videregive grove personangreb og kildeafsløringer. Bogen kunne have været langt stærkere, hvis den grundigt havde undersøgt Tøger Seidenfadens indflydelse på den politiske og demokratiske debat. [Kort referat]

Oh stjernekaster

Stig Andersen har skrevet en 'meget anstrengende' og pinlig biografi, der til forveksling ligner "et veritabelt Tøger-evangelium". Desværre er Andersen så ukritisk i sin tilgang, at hovedpersonen flere steder får lov at blamere sig, så læseren sidder og krummer tæer. I enkelte kapitler lader Andersen dog andre end Tøger selv og hans nærmeste komme til orde, og det giver tiltrængt 'dybde og luft'. [Kort referat]

Den fejlfri redaktør

Stig Andersen har skrevet en absurd lang helgenbiografi om Tøger Seidenfaden, som bogen ukritisk forskønner. Anmelderen mener, at Tøger Seidenfadens begavelse var af mere overfladisk art og kritiserer forfatteren for at citere sin hovedpersons negative karakteristikker af kollegaer og bekendte. Som medarbejder på Politiken de første år af Tøger Seidenfadens tid som chefredaktør vurderer anmelderen, at Seidenfaden manglede ’gehøret for det journalistisk-musiske. Og at kapitlerne om Politiken næppe kan interessere andre end journalister og mediefolk. Sidste kapitel om døden og om at hengive sig til livets vilkår, er bogens bedste. [Kort referat]

Erindringer fra hinsides graven

Stig Andersen præsenterer her "en gebrækkelig og klæbrig evangelisk tekst fra hjertet af Tøger-kulten". Sproget er klichéfyldt, detaljerigdommen kender ingen grænser, og hovedpersonen får næppe et kritisk ord med på vejen - hvilket er højst besynderligt, i betragtning af hvor kontroversiel en offentlig figur, han var. [Kort referat]

Tøgers triste testamente

At Stig Andersens samtalebog med den nu afdøde chefredaktør på Politiken, Tøger Seidenfaden, overhovedet er blevet udgivet er et "etisk kiks" af dimensioner: De ubehagelige udfald mod og den skarpe kritik af kolleger og samarbejdspartnere burde være blevet bortredigeret af bogens forfatter og/eller forlaget, da 'de angrebne vanskeligt kan tage til genmæle'. [Kort referat]