Vejen til noget andetUffe Elbæks livaf Stig Andersen
Uffe Elbæk har levet et usædvanligt liv. Det har været aktivt, konfliktfyldt, rastløst, grænseoverskridende og søgende. Og ambitiøst.
Han voksede op i den jyske højskoleverden, hvor han røg lige ind i ungdomsoprøret, mistede et skoleår i hashtågerne og mødte en flok amerikanske udvekslingsstuderende. Hans politiske engagement startede i Danmarks Kommunistiske Ungdom, hanblev boligaktivist på Nørrebro og socialpædagog på gadeplan i Aarhus, hvor han gaven flok utilpassede unge et meningsfyldt liv.
Han fik børn, blev gift og skilt og prøvede at finde sig selv i de tumultariske 70'ere og 80'ere med mandegrupper, kollektiver og gang i gaden. Undervejs sprang han ud som homoseksuel. Han rejste – ikke mindst til det elskede USA – og kom beriget hjem. Med ideer, netværk og pionerånd fra New York og det progressive San Francisco. Han udviklede Frontløberne, som skabte grobund for virksomheder og iværksætteri, der lever endnu. Det førte til KaosPiloterne, der i dag nævnes blandt verdens mest nyskabende uddannelser.
Da Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti var på fremmarch, gik han ind i Det Radikale Venstre, fik sit ønskejob og blev kulturminister. Indtil den politiske verdens rå virkelighed førte til, at han trak sig. I stedet valgte han kærligheden.
Ud af det hele – opturene og nedturene, vejene og vildvejene – voksede drømmen om ”noget andet”. At lave politik på en anden måde. Det fødte Alternativet.
Vejen til noget andet er et åbenhjertigt og autentisk portræt af en af vor tids mest markante politiske personligheder. Uffe Elbæk har stillet sine dagbøger til rådighed, og resultatet er et sjældent indblik i et menneske uden falske dagsordener.
Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Vejen til noget andet" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
67/100
P
i Politiken
anmeldt af Poul Aarøe Pedersen 29-12-2016
Grundig ... vellykket
Ikke lagt online
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Anne Sophia Hermansen 30-11-2016
Generøs ... et stykke danmarkshistorie, mandehistorie, politisk historie
Funky Uffe i egen sovs
Uffe Elbæk er meget mere end en Aarhus-gøgler med sjove slogans på sin T-shirt. Han er også en uudslukkelig og kompromisløs ildsjæl, der gjorde det eneste rigtige under regeringen Helle Thorning-Schmidt, nemlig at skride fra en politik, han ikke kunne stå inde for. [Kort uddrag]
Med Alternativet har Uffe Elbæk skabt noget, der kan blive stort. Meget stort. Men desværre kommer vi ikke for alvor tæt på den kronisk rastløse og internationalt nytænkende iværksætter i ny bog, skriver Bjarke Larsen, der anmelder “Vejen til noget andet – Uffe Elbæks liv.” [Kort uddrag]