Før Magnes mormor døde, lagde hun alt til rette, så 16-årige Magne kunne overtage og videreføre hendes hemmelige arbejde som heks og kustode i Tangea, et reservat for truede magiske folkefærd. Der var bare lige én ting, hun undlod: at fortælle Magne noget som helst om sit arbejde eller sine planer.
Så da to ældre damer dukker op for at hente Magne natten efter mormorens begravelse, tror han først, at de er tossede. Men inden længe befinder han sig i Tangea og må indse, at hans mormor har efterladt ham en svær opgave: at holde styr på Morkelfolket - en impulsiv, livsglad og uregerlig flok barbarer med hang til unoder.
Og Magne har et stort problem: Han har ikke arvet nogen af sin mormors magiske evner ...
Anmeldelser:
5 stjerner i Jyllands-Posten:
"Sascha Christensen skriverstilsikkert og knald godt, og hun formår at tegne billeder og stemninger frem for læseren, så fantasilandet Tangea virkelig findes… lige dér.
- Karen Lise Søndergaard Brandt, Jyllands-Posten
Om forfatteren:
Sascha Christensen (f. 1986) er forfatter til Humaran-trilogien, hvis første bind - Den ydmyge amulet - modtog Orlaprisen 2010 for årets bedste fantasyroman.
Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Heksens arving" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Karen Lise Søndergaard Brandt 25-06-2011
En lovende forfatter
"Sascha Christensen skriver stilsikkert og knaldgodt", og hun har en fin sans for at skabe billeder og stemninger hos læseren. Historiens struktur kunne have været strammere, men det er også det eneste kritikpunkt til den ellers flotte og lovende fantasyfortælling. [Kort referat]
Denne roman ligner begyndelsen på en ny serie. Sascha Christensen udviser ikke lige så stor originalitet, som vi tidligere har set fra hendes side, men "hold da op, hvor man hænger ved til bogen er læst!" [Kort referat]