+ Læs mere
Fyens Stiftstidende
Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Om at gå i is" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Vandrende tanker
'Om at gå i is' er en række selvbiografiske optegnelser af den tyske filminstruktør Werner Herzog. Helt præcist er bogen en række korte, filmiske og visuelt sansende registreringer af vejr, landskab, sorg og smerte på en 800 kilometer lang gåtur foretaget mutters alene. Vi følger vandreren dag for dag og det er 'næsten som at gå barfodet på isfrosne knolde. Ubærligt og hårdt. Men meget lærerigt.' [Kort referat]
Gennem regn, sne og is
Langt om længe foreligger dette lille poetiske mesterværk af en bog på fint oversat dansk. Bogen er en rejsedagbog fra forfatterens tur til fods fra München til Paris i 1974, hvor man følger hans lange vandring, skridt og skridt og ord for ord. [Kort referat]
Men benene går videre
I vinteren 1974 vandrede den tyske filminstruktør Werner Herzog den 800 kilometer lange strækning mellem München og Paris. Eller måske gjorde han ikke. Måske er denne bog om hans sælsomme, frostknugede fodrejse blot digterisk fantasi, men det er i og for sig ligegyldigt, for de mange iagttagelser og beskrivelser virker fuldkommen ægte, og bogen er et stykke fremragende 'vandrelitteratur om sansning, frihed og drøm, men også om, hvor vigtigt det er at have vidner til sit liv.' [Kort referat]
Tomgang i sne og slud
Fans af den egensindige tyske filminstruktør Werner Herzog vil muligvis finde den vandre-dagbog fra 1974 interessant, men anmelderen kedede sig slemt på trods af 'en vis fugtig, poetisk aroma' i bogens formuleringer. Handling er der dog ikke meget af: Da Herzog erfarer, at filmhistorikeren Lotte Eisner ligger alvorligt syg i Paris, begiver han sig ud på en slags pilgrimsvandring fra München til den franske hovedstad i håb om, at hans lidelser vil redde Lotte Eisner fra døden. Hun overlever skam også, men det er nok tvivlsomt om filminstruktørens metafysiske sværmeri har nogen andel deri. [Kort referat]
Klassiker om vandreturen
Den tyske filminstruktør Werner Herzog er forfatter til adskillige bøger og filmmanuskripter, og denne lille klassiker om en vinterlig vandretur fra München til Paris 'giver en indføring i hans smukke og sansemættede skrivestil.' Enhver vandrer bør gøre plads til bogen i sin rygsæk. [Kort referat]
2 x Herzog på skrift er guf for feinschmeckere
Den store tyske filminstruktør Werner Herzog er bestemt også værd at læse. Nu foreligger to bøger på dansk. [Kort uddrag]