Lydbogen er indlæst af Annette Grunnet.
+ Læs mere
Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Familien Kammer" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Når det fuldkomne er en sofa
'Gnistrende veloplagt' portrætterer Hanne Richardt Beck en Haslev-familie, der står foran deres guldbryllup. På trods af omfanget når romanen aldrig frem til selve den store dag, hvilket der ligger adskillige gode pointer i. I stedet koncentrerer bogen sig om at beskrive de forskellige familiemedlemmer både indefra og udefra, og i fortid og nutid. Det slipper forfatteren ualmindeligt godt af sted med, men Hanne Richardt Beck er også 'en vidende og dreven skildrer af det, der foregår under en tilsyneladende tilforladelig overflade.' [Kort referat]
Familien i kødhakkeren
Hanne Richardt Beck sender en helt almindelig familie igennem kødhakkeren og findeler alle dens længsler og uforløste håb, så man som læser kan studere hver enkelt familiemedlems inderste. Forfatterens evne til at optegne karakterer er romanens styrke, men også dens svaghed, for familien Kammer er i sandhed en meget almindelig familie. Over 500 sider bliver det trods alt svært at fastholde interessen. [Kort referat]
Når mor kalder
Den ambitiøse samtidsroman lykkes virkelig fint som portræt af magtspillet og afmagten mellem familiens hovedpersoner - forældrene og deres tre børn. Forfatteren får smukt føjet alle deres konflikter og frustrationer ind i hinanden ved hjælp af flashbacks og rammefortælling. Til gengæld lykkes romanen ikke som samfundsskildring, og selv om den er velkomponeret, og sproget flyder let, er den for lang - netop fordi ambitionen om at levendegøre den samfundsmæssige baggrund ikke bliver indfriet. [Kort referat]
Når alt kommer med
Hanne Richardt Becks roman om en tandlægefamilies 50 år lange historie falder igennem på personernes kedsommelige normalitet. Der er ikke noget i guldbryllupsparret Kammer og deres forhold til deres tre børn, som ikke er hørt og skrevet før. 'Det hele er kort sagt så normalt, at der skal et tæt, gyldent tyktflydende sprog til at løfte historien' og det lykkes ikke for forfatteren at ramme den Virgina Woolf/Mrs. Dalloway-stil, som formentlig har været forbilledet. Og så hjælper det ikke på sagen, at forlaget har svigtet med korrekturlæsningen. [Kort referat]
