Da den 33-årige forfatter Bjørns mand, Jacob, fortæller, at han skal være far, holder Bjørn op med at drikke alkohol for at få styr på sit liv og redde sit ægteskab.
Men det går ikke som planlagt. I noget, der kunne hedde en papfars præ-fødselspsykotiske bekendelser (og til lyden af hård eurodance fra 90erne), går Bjørn på jagt efter den dæmon, der igen og igen ødelægger hans kærlighedsliv.
Hvad han ikke ved er, at mareridtet først lige er begyndt.
Vi er stødt på 11 anmeldelser af bogen "Jeg er gråhvid" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Mette Leonard Høeg 22-09-2018
Vild energi ... tindrende smuk
»Lille hjerneskadede fedling skal være papfar«
»Jeg er gråhvid« afkræfter den trætte påstand, at kunsten har overskredet alle grænser og benyttet sig af alle provokationer, og at det i dag er umuligt at chokere læseren. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Nicklas Freisleben Lund 11-11-2018
Vred, stærk og skrøbelig
Hårdt bebjældet tungetale
Bjørn Rasmussens "Jeg er gråhvid" er en antabusdagbog, barnenoia, fragmentet familiekrønike, kærlighedshistorie, plotfobisk romanværk og had- og frygttale i et stort virvar. Men mest alt er bogen vred, stærk og skrøbelig. [Kort uddrag]
anmeldt af Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen 14-09-2018
Overvældende original ... Bjørn Rasmussen er tilbage i sin bedste romanform
Papfar knuser patriarkatet
Legen med thrillerfiktionens genrekoder i denne førsteklasses udenomstekst antyder ikke bare, hvor legende Rasmussens nye roman selv trækker på gysergenren. Den vidner også om, at Rasmussen med sine foreløbige fire bøger og så eftertrykkeligt også med Jeg er gråhvid er den forfatter, der har bidraget til bekendelsesgenrens genkomst i den danske samtidslitteratur med den mest overrumplende originalitet. [Kort uddrag]
Et fremragende stykke heftigt og hektisk flammende skrift
Husk selvvenligheden, Bjørn
Bjørnefælde. Bjørn Rasmussens nye, ustyrlige roman skriver sig helt ind i hjertet af den panik, der splintrer alting til atomer, da ægtemanden vil have barn med en kvinde. [Kort uddrag]
Teksten sprutter af en skrivende krop ... flår og rusker i læseren
Rapporteringer fra psykosesumpen
Der er noget monstrøst over den måde, Bjørn Rasmussen insisterer på at lade psykosen overmande bogen og dens fortælling, som ikke når nogen egentlig forløsning. Teksten sprutter af en skrivende krop, som ikke når ud af psykosen, og netop derfor kan teksten heller ikke gøre det. [Kort uddrag]
En stærk sygehistorie og en fortælling om en dyb og rørende kærlighed
En papfars præfødselspsykose
JEG ER GRÅHVID tager os med ind i psykosens forvrængede virkelighed. Det er forvirrende og sygt, men også ærligt, voldsomt og velskrevet. [Kort uddrag]
Hvis man har mod på et eksperimenterende stykke litteratur ...
Jeg manglede et fast holdepunkt under læsningen
Tanker fra en ustabil tilstand
Det er svært at sige, hvad der præcist foregår i Bjørn Rasmussens nyeste roman Jeg er gråhvid. Frem for at være en roman med et egentligt handlingsforløb skildrer værket en bestemt psykisk tilstand. Læseren har uindskrænket adgang til den psykisk ustabile hovedperson Bjørns inderste tanker. Disse er prægede af angst, hashtåge, lyst til alkohol og en dybfølt kærlighed til sin ægtemand Jacob. [Kort uddrag]
Desperate dagbogsnotater fra en mand der er steget på antabussen. Det gør ondt at læse Bjørn Rasmussen – også denne gang – men det er en smerte, jeg ikke vil være foruden. [Kort uddrag]
