+ Læs mere
Berlingske
Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Der er et lykkeligt land" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Nordisk lykkelig
Det bedste ved Michael Booths bog om det lykkelige Norden er den britiske stil, der gennemsyrer både sproget og forfatterens tilgang til sit emne. Han fortæller ganske enkelt uimodståeligt og overrumpler gang på gang læseren med uventede konklusioner. Det kan altid diskuteres, om danskerne nu også er så lykkelige, som diverse undersøgelser i årenes løb har givet udtryk for, men uanset om man køber præmissen eller ej, er det interessant at få en englænders perspektiv på klicheerne om 'kedsommeligheden i de danske provinser til alfemyterne i de islandske bjerge, det særlige norske miks af oliemilliarder og ugidelighed, finnernes mørke depressivitiet, svenskernes stille, let kvælende totalitarisme.' [Kort referat]
Alle veje fører til Danmark
Den britiske mad- og rejseskribent Michael Booth er mere eller mindre frivilligt flyttet til Danmark, og for at få det bedste ud af det, har han skrevet en bog om vores hjemland (og lidt om de øvrige nordiske lande). Bogen indeholder masser af muntre oplysninger som for eksempel, at danskerne er verdens mest flagende land lige efter Nordkorea, at vi spiser mere slik pr. indbygger end noget andet land i verden, og at kun belgierne er mindre arbejdsomme end vi er. Som årsag til at vi er så lykkelige, som det påstås, foreslår forfatteren, at det skyldes vores meget små forventninger. Den slags malurt i bægeret er der også, og 'under alle omstændigheder giver Booth sin læser noget at tænke over.' [Kort referat]
Fædreland på lykkepiller
Det er ofte gavnligt at blive set på med fremmede øjne. For 300 år siden blev danskerne på det nærmeste hetzet af den engelske diplomat Robert Molesworth, som ikke kunne finde et eneste forsonende træk ved vores folkesjæl. Langt mildere stemt er hans herboende landsmand, Michael Booth, der lunt og humoristisk undrer sig over, 'at danskerne gang på gang kan blive udråbt til verdens lykkeligste folk.' Han ser os som en slags ekstremister, der umådeholdent tager for os af velfærd, gæld, fritid, hygge, tobak, alkohol og alt hvad der ellers kan misbruges. Ind imellem er forfatteren lige lovlig frisk i tonen, men 'man bliver klogere af ham, ser sammenhænge og forklaringer, der ikke umiddelbart springer i øjnene på den danske hjemmefødning.' [Kort referat]
