Kunne man før nøjes med at læse pædagogisk-filosofiske tekster for at nærme sig pædagogikkens DNA, griber man i dag til uddannelsesforskningens analyser og data. Før orienterede man sig altså ud fra idéhistoriske tanker og refleksioner – i dag empirisk!
Men modsætningen mellem pædagogik og uddannelsesforskning er forkert. Kant, Herbart, Grundtvig, Dewey og i dag Biesta, Prange og Benner var og er ikke uinteresseret i den empiriske forskning. Deres teorier har blik for, at empirien er en vigtig erkendelsesform, når det drejer sig om dannelsesprocesser og den pædagogiske praksis. De har forskellige syn på empiri, dannelse og forskning og ser også forskelligt på sammenhængene imellem dem. Men uden forståelse for det empiriske og den empiriske forskning er de ikke – tværtimod.
Denne bog udreder således moderne betydningsfulde pædagogiske tænkere i lyset af den empiriske dannelsesforskning. På den måde når bogens bidrag også frem til, hvad de pædagogiske tænkere kan have af betydning for pædagogisk praksis i dag.
Pædagogiske tænkere – bidrag til empirisk dannelsesforskning henvender sig til dem, der studerer folkeskolen for i fremtiden at gøre den bedre.
Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "Pædagogiske tænkere" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
67/100
F.
Glimrende anmeldelse fra folkeskolen.dk
anmeldt af Thorkild Thejsen 21-03-2019
En spændende og nuanceret bog
Empiri uden pædagogik er blind
Modsætningen mellem pædagogik og uddannelsesforskning er falsk, argumenteres der i ny bog, hvor en række markante pædagogiske tænkere præsenteres og diskuteres. Hvor pædagogik uden empirisk viden kan være tom, er empiri blind uden pædagogik. [Kort uddrag]
