"Det er pure Petterson" – Politiken 6 hjerter
"Lykkelig den, der har Petterson til gode." – Nordjyske 6 stjerner
"Det her er Petterson, når han er bedst. Og så bliver det altså ikke meget bedre." – Ekstrabladet 6 stjerner
6 stjerner Jyllands-Posten 5 stjerner Berlingske
To mænd mødes tilfældigt en tidlig morgen på broen over til Ulvøya i Oslo. Tommy og Jim. De har ikke set hinanden i 35 år, men engang havde de været venner så langt tilbage, som de kunne huske. Et venskab der var lige så naturligt som det at trække vejret. Men hvad sker der hvis man pludselig synes man skal gøre sig fortjent til et venskab? Tilbage i nutiden: Jim står og fisker på broen, og Tommy kommer kørende i sin nye Mercedes. Er det ikke mærkeligt, siger han, at det kan blive sådan, vice versa. Fortid møder nutid i det døgn vi følger dem, i starten af september, 2006.
Per Petterson (f. 1952 i Oslo) har udgivet ti bøger der alle er oversat til dansk. Han har modtaget en lang række litterære priser, både i Norge og i udlandet. Det helt store internationale gennembrud fik han med romanen Ud og stjæle heste der blev tildelt Independent Foreign Fiction Prize og Impac-prisen. Romanen er oversat til 50 sprog og er solgt i mere end 1 million eksemplarer verden over. I 2009 fik Per Petterson Nordisk Råds Litteraturpris for romanen Jeg forbander tidens flod.
EN GUIDE TIL PER PETTERSON
Den gennemgående person i Per Pettersons forfatterskab er Arvid Jansen. I debutbogen Aske i munden, sand i skoen befinder vi os i 50’erne og Arvid er omkring 6 år. I Ekkoland, der foregår i 60’erne, er Arvid 12 år og tilbringer sommeren hos bedsteforældrene i Nordjylland. I Det er okay med mig er Arvid bedste ven med hovedpersonen Audun, vi befinder os i 70’erne og Audun drømmer om at blive forfatter. I romanen I kølvandet, der foregår i 90’erne, er forfatteren Arvid Jansen blevet skilt og befinder sig i et eksistentielt tomrum i kølvandet på en katastrofe som trækker dybe spor i hans liv. Både i Aske og i Ekkoland møder vi Arvids danske mor. Hendes historie hører vi om i Til Sibirien hvor den navnløse jegfortæller er en kvinde som ser tilbage på sin barndom i Nordjylland omkring anden verdenskrig og på hendes opbrud og rejse til København, Stockholm og Oslo. I Jeg forbander tidens flod er året 1989. Muren falder, Arvid skal skilles og hans mor har fået kræft. I Ud og stjæle heste bryder Trond Sanden, 67 år, op fra byen og flytter ud i skoven i et afsidesliggende hus. En nat dukker en skikkelse fra fortiden op, og Trond genoplever den sommer da han var femten og tilbragte en sommer på sæteren sammen med sin far. Jeg nægter handler om Tommy og Jim som i 2006 mødes tilfældigt. Tilbage i 1960’erne voksede de op det samme sted og var bedste venner. Nu mødes fortid og nutid og verden er vendt på hovedet. Mænd i min situation foregår i 1992 og handler om forfatterens alter ego Arvid Jansen som er blevet skilt og flakker om fra bar til bar i Oslo. En dag ringer telefonen, det er hans ekskone som har brug for hjælp. Han kører hende hjem, og hjemme hos hende genfinder han ikke noget af det de havde sammen. Han er som udslettet.
+ Læs mere
Politiken
Vi er stødt på 11 anmeldelser af bogen "Jeg nægter" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Pur Petterson
Per Petterson leverer 'en nærmest magisk litteraturoplevelse' i sin niende roman. Den handler om barndomsvennerne Tommy og Jim, der efter en bestemt begivenhed ikke ser hinanden i 35 år, før de en dag tilfældigt mødes på en bro udenfor Oslo. Hvorfor de forsvandt fra hinanden og hvordan deres liv er forløbet afdækkes elegant i 'en sammenhængende fortælling om (blandt andet) svigt, sorg og skyld.' Romanen fænger fra første linje og er sublimt skrevet. 'Det er Petterson, når han er bedst, og så bliver det altså ikke meget bedre.' [Kort referat]
To mænd på en hængebro
En tidlig morgen mødes to gamle venner tilfældigt på en hængebro. De har en kort samtale, som udløser 'en fos af erindringer' og inden dagen er omme formes deres skæbne. Det er 'overvældende' og mageløst gjort af Per Petterson, som skriver lavstemt, fåmælt og ukunstlet 'med en intensitet og prægnans, som skærer igennem alt.' [Kort referat]
Pettersons prisvinder på dansk
Man kan næppe komme 'tættere på et drengesind' end Per Petterson bringer læseren i denne smertefulde roman om to barndomsvenner, der møder hinanden igen efter 30 års adskillelse. Nu er rollerne byttet om, men det er ikke alt i livet, man kan undslippe eller nægte. Per Petterson fortæller dybt, sårbart og insisterende 'så hjertet til sidst er lige så fyldt, som det er tungt.' [Kort referat]
Jamen, for fanden, selvfølgelig kan man nægte
Jim er vokset op i et omsorgsfuldt hjem og Tommy må i afmagt smadre sin voldelige fars knæ med et boldtræ. Man fornemmer hvordan det siden må gå de to barndomsvenner, men da de efter mange år mødes igen, er det Tommy, der er steget til vejrs og Jim, der er sunket til bunds. Hvorfor og hvordan det er gået til er de spørgsmål, der driver Per Pettersons 'pragtstykke af en roman' frem imod den bitre, smertelige ende. Kompositorisk er bogen forførende effektivt skrevet; den springer i tid og mellem personerne – 'Petterson tillader sig det hele. Snart går det lige ud ad Oslovejen, jævnt berettende og klart som vand. Andre gange, og for det meste, følger han bevidsthedens snørklede veje, stort og småt-registrerende, snart fortælling, snart poetisk billede.' Det er mesterligt gjort. [Kort referat]
Dobbeltgængeren
En raffineret roman om to mænd, som mødes efter 35 års adskillelse. De var bedste venner indtil 18-årsalderen, hvor noget skilte dem. Den ene voksede op i et godt og kristent hjem. Den anden i et voldeligt hjem, hvor moderen flygtede fra sin mand og fire børn. Handlingen springer mellem 1966 og 2006, hvor de to mænd mødes igen, og brikkerne langsomt, men uhyre raffineret falder på plads. Hvis man læser bogen i realismens ånd, kan den virke en smule fersk, men ellers er det en 'saftig og mytologisk historie'. [Kort referat]
Rundt om et drengevenskab
På overfladen er historien uhyre enkel, men nedenunder den rørende fortælling om et tæt drengevenskab i en lille landsby udenfor Oslo gemmer der sig en indsigtsfuld 'undersøgelse af hvilke valg, du – og ethvert menneske – må tage her i livet.' Per Petterson skriver 'stilfærdigt, lavmælt konstaterende, nøgternt og så alligevel med en sjælden kraft og troværdighed.' Det er imponerende elegant gjort og 'lykkelig er den læser, der endnu har Petterson til gode.' [Kort referat]
Per Petterson: Jeg nægter
Melankolsk og krads realisme om venskab og skrøbeligheden af menneskelige relationer. Norske Per Petterson er ubetvivleligt god, også i Jeg nægter. Jeg bliver dog ikke helt så fanget, som mange andre læsere tydeligvis er blevet. [Kort uddrag]
